Der afholdes online-møde torsdag den 14. januar kl 17-19 vedr Fribus 2,0.

Hensigten med mødet er at drøfte hvordan Fribus-konceptet kan fungere i vores område og give disse input videre i høringsfasen.

Baggrunden er at Erhvervs- og Teknikudvalget har besluttet at busruterne 433, 496, 497 og 498, der hovedsageligt transporterer skolebørn, skal nedlægges ved indgangen til sommerferien i juni 2021 og afløses af et Fribus-koncept i stil med det, der er i Stillinge-området.

I forbindelse med denne proces vil medlemmer af projektgruppen, der arbejder med opgaven – og som borgerkonsulent Anne Justiniano er en del af – rigtig gerne mødes med borgere og brugere, fordi vores lokalområde bliver berørt af busnedlæggelser og høre vores input i forhold til tilrettelæggelsen af en ny busrute.

På mødet vil vi komme ind på følgende (ca. 2 timers varighed):

·       Hvad handler Fribus 2.0 om?

·       Hvad er formålet?

·       Hvordan forløber processen?

·       Hvordan kan vi få indflydelse?

·       Input til tilrettelæggelsen af en ny rute. Hvilke målgrupper er der for kollektiv transport? Hvilke behov er der?

Til jer som kunne være interesseret i at få indflydelse på dette, så er I meget velkomne til at deltage i mødet. Mødet er online.

Dette er muligheden for at påvirke busdriften i lokalområdet, så en opfordring til at deltage.

Skriv til dalmosegruppen@gmail.com , så sørger vi for at du får en invitation på mail, så du kan deltage.

Link til nyhedsbrev: https://dalmose-by.dk/wp-content/uploads/2020/12/Nyhedsbrev-fribus.pdf

Vh

Jens Jørgensen

Del dette på din Facebook

There are no comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.