Dalmose 2017 En by på sporet…

Dalmose er en oase midt på Fodsporet placeret ideelt midt i mellem de nærliggende købstæder Slagelse, Næstved, Sorø og Skælskør. Et godt sted at bo i alle livets faser.
Ved første øjekast er Dalmose en stille og rolig by uden umiddelbare iøjnefaldende attraktioner, seværdigheder og turistmål, men som ved nærmere bekendtskab alligevel vinder de flestes hjerter.

Dalmose anno 2017 kendetegnes ved Forenings-Danmark når det er bedst. Foreningslivet ligger dybt i byens DNA og er omdrejningspunktet for livet i byen.
Foreningerne og borgernes egne ressourcer er et af de største insisterende aktiver for byens liv. Det er en særdeles rummelig by hvor trivsel i hverdag-
en er en kvalitet de fleste genkender.

Det er nemt at falde til i det lille landsbysamfund. Opsøger man borgerne i byen eller deltager man i aktiviteter i en af de mange foreninger åbenbares hurtigt et overvældende liv på kryds og tværs af social stand med fælles interesser som omdrejningspunkt.
”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er ikke synligt for
øjnene”.
Citat: Antoine de Saint-Exupery (Forfatteren til den ”Lille prins”) – ”On ne voit bien qu`avec le coeur. L`essentiel est invisible pour les yeux”.

 

Byen består af den gamle stationsby i trekantsområdet Hovedgaden/Sta-
tionsvej/Nyvej, samt udbygningerne med 3 parcelhuskvarterer.
Fra 1960erne; Blomstervænget/Mosevej mod øst og syd og i nyere tid mod vest ”Pipkvarteret”(fuglegadenavne) samt et attraktivt erhvervsområde i nordenden af byen med gode faciliteter for virksomheder, iværksættere, håndværkere og mindre industri.

Den typiske Dalmose-borger er enten erhvervsdrivende i lokalområdet eller pendler på arbejde i en af de nærliggende købstæder på Vest- og Midtsjælland eller til Hovedstadsområdet. Det kan lade sig gøre pga. god infrastruktur til og fra byen og fordi byen har bevaret de essentielle institutioner der gør det muligt for børnefamilier at bosætte sig i området.

Således er der i Dalmose både:
Dagpleje, aldersintegreret daginstitution fra 0-12 år og skole fra 0.-9. klasse; altså et ”sammenhængende børneliv”.
Vil man studere videre på gymnasiale uddannelser eller erhvervsrettede uddannelser og måske senere forsætte på universitet, er det at finde i Slagelse by blot 12 km væk med gode befordringsmuligheder for cykel, bil og busser.

Dalmose har også rigtig mange fritidstilbud. Aktivitetscenteret ”Atkærcenteret” og ”Dalmosehallen” rummer masser af aktiviteter for alle aldersgrupper. Her forefindes alt fra strikkeklubber og rollespil til fodbold, hockey og
gymnastik.

Byens foreninger og interessegrupper har i 2016 stiftet en fælles forening ”DalmoseGruppen” som et katalysatorisk tiltag til at optimere synergierne og styrke Dalmose by og omegn, så Dalmose vedbliver attraktiv og levende.

Del dette på din Facebook