Brugsforenings historie
Historien starter i Hyllested i 1885.
Træk fra Dalmose Brugsforenings historie og udvikling
Den 6. Juni 2010 kan Dalmose Brugsforening fejre fødselsdag. 125 år er gået siden en gruppe borgere i Hyllested, efter adskillige møder og forhandlinger, samledes i friskolen og vedtog at oprette en brugsforening. Hyllested Brugsforening.
Dalmose var på det tidspunkt bare marker, som landevejen fra Skælskør mod Sorø løb igennem. Hyllested var i 1885 byen, som samlede området. Her var kirke, skole og forsamlingshus, og ingen kunne vide, at der 7 år senere skulle opstå en ny by i området, Dalmose. Dalmoses fødselsdag er helt nøjagtigt den 15. Maj 1892, den dag blev jernbanen mellem Slagelse og Næstved indviet, og stationen i Dalmose blev den største på strækningen, fordi der herfra samtidig blev anlagt en jernbaneforbindelse til Skælskør.
I det efterfølgende vil vi prøve at beskrive brugsens historie fra starten den 6. Juni 1885 og til i dag. En rejse både i tid og sted.
De første 50 år.
Danmarks første brugsforening er fra 1866. Herfra og op til århundred skiftet blev rigtig mange brugsforeninger stiftet. Det var en tid, hvor store vigtige ændringer i samfundet fandt sted. Købstædernes monopol på handel var under afvikling. Landbruget ændredes fra kornavl til animalsk produktion. Hundredvis af andelsmejerier og andelsslagterier blev grundlagt. Vores store politiske partier var i støbeskeen. Den politiske debat og demokratiet var efter junigrundloven i 1849 og nederlaget i 1864 i gang med at finde sin form. Uddannelsen, i det mindste i byerne, var forbedret, og de mange folkehøjskoler var med til give befolkningen mod og lyst til selv at gøre noget, for at forbedre dårlige sociale og økonomiske forhold.
I den første vedtægt for Hyllested Brugsforening står der: ”Det er Foreningens Formaal, ved frivillige Bidrag af Medlemmerne at danne en Fond, for at sætte dem i stand til et fordelagtigere Indkøb af Livsfornødenheder og Brugsgenstande. Dette formaal søges opnået ved, at de indkøbte Varer uddeles til Dagens gængse Priser, og at de indvundne Overskud opspares og fordeles imellem Medlemmerne. Alt Indkøb og Uddeling sker udelukkende for kontant betaling”
Den nærmeste brugsforening dengang lå i Ølstykke ved Køge. Herfra hentede de gæve mænd fra Hyllested vejledning om vedtægter, anlæggelse af regnskab og ansættelse af en mand til at forestå uddelingen af varerne. En uddeler. En stillingsbenævnelse som i dag 2010 stadig er i brug. Man fik det råd, som uddeler at ansætte en opvakt bondekarl, som havde været på højskole. En sådan fandt man i Sdr. Jellinge, han hed Niels Chr. Larsen. Han blev den første uddeler, og varetog posten i 23 år. En gårdejer fra Hyllested Jørgen Frederiksen blev ansat til køre varerne hjem fra Sorø station. En anden gårdejer Frederik Jensen, Hyllested blev valgt som brugsens første formand, og friskolelærer Niels Pedersen, Hyllested valgt som kasserer og regnskabsfører. Således rustet lejede man et lokale i Hyllested for 100 kr. om året, og begyndte uddelingen af varer en måned senere, den 6. juli 1885. Lønnen til uddeleren var aftalt til 4% af omsætningen, han skulle selv svare til evt. svind, samt betale halvdelen af forbruget af papir og poser, endvidere skulle han indbetale kr. 500 som sikkerhed i foreningen.
Der var med oprettelsen af brugsforeningen ikke kun tænkt på økonomiske fordele for medlemmerne. Der blev oprettet en slags sparekasse. For at fremme opsparingslysten kunne man indsætte penge på en indlånskonto i brugsen. Denne virksomhed udgik dog efterhånden. Også en bogsamling blev anlagt, og 1% af overskuddet blev brugt til at vedligeholde og indkøbe bøger og tidsskrifter, som medlemmerne kunne låne. Endnu i 1935, ved brugsens 50 års jubilæum, var denne ordning i brug.
I Juni 1935 kunne man ved en stor fest i forsamlingshuset fejre de første 50 år. Gøre en slags status over perioden, og gøre sig formodentlig nogle dystre tanker, om fremtiden.
Stor stabilitet var kendetegnende, også dengang. Brugsens fjerde uddeler kunne berette om en omsætning det første år på blot kr.17.000, og i sidste regnskabsår kr. 137.000. At det var barske tider dengang i 1935 kan ses af at brugsens største omsætning havde været i 1921 med kr.208.000, og som nu, på grund af den store arbejdsløshed og et landbrug, som var på fallittens rand, bare faldt og faldt, uden udsigt til lysere tider. I mellemtiden var Dalmose opstået, sammen med jernbanen. Det betød, at der i Dalmose var kunder som foretrak brugsen frem for de købmandsforretninger, som opstod i Dalmose. Jernbanen gjorde også tingende meget lettere, idet man nu kunne hente varerne til butikken, på stationen i Dalmose, frem for at skulle helt til Sorø station.
Man var kommet i eget hus. Allerede i 1887 vedtog man at bygge butik og bolig. Den bygning blev gennem årene udvidet og moderniseret, sidst med en omfattende ombygning året før i 1934. Denne bygning står i dag tilbage i Hyllested, lidt forfalden og trist. At man dengang var i stand til at modernisere, på trods af den dybe depression, skyldtes at man var godt konsolideret, ingen gæld havde og havde tro på fremtiden. .
Mod moderne tider
Ved brugsforeni ngens 50 års jubilæum i 1935 hed uddeleren Carl Ahlgren. Han var begyndt sit virke i efteråret 1922. Det var opgangstider, som hurtigt blev afløst af krisetider og fra 1940 af den tyske besættelse.
Det er næsten umuligt i brugsens arkiver, at finde oplysninger om den urolige tid 1940 til 1945. Der er en notits fra januar 1940 om at medlemmerne kan tegne sig for kr. 5.00 til Finlandshjælpen. Pengene trækkes fra næste periodes dividendeudbetaling. Der indsamles på den måde kr. 300.00.
Dividenden spiller en stor rolle i alle årene. Priskonkurrence var næsten ikke eksisterende. Brugsen solgte iflg. Vedtægterne til gængse priser. Indkøbspriser og omkostningernes størrelse skulle derfor sikre en høj dividende. Dividenden blev meddelt medlemmerne på 2 halvårlige generalforsamlinger, og straks herefter udbetalt. Dividendeprocenten var høj. I 1935 12% af varekøbet , i 1938 13%. Først i 1943 faldt den i første halvår til 4% men igen i andet halvår steg den til 9%.
Indkøbsprisen var derfor vigtig. Allerede i 1896 var fællesindkøbsforeningen FDB grundlagt. Hurtigt fik FDB startet egne fabrikker til at forsyne brugsforeningerne med næsten alle varer. Hvem husker ikke varemærker som Cirkel Kaffe, Tre Kroner margarine, Davre gryn, Comtesse cerutter, Slidmand arbejdstøj og meget meget mere. Denne udvikling fortsatte helt frem til 1960-70. Omfattede efterhånden alt til husholdningen og til landbrugets forbrug. Fra fødevarer, chokolade, vin og spiritus og kosmetik, til møbler, tekstiler, kemikalier, fodermidler og høstbindegarn til landbruget. Egenproduktionen var af en god ensartet kvalitet, og sikrede brugsforeningen en højere avance og billigere distribution. FDB oprettede lagre rundt om i landet, bl.a. i Slagelse, og senere i 1962 et stort centrallager i Vordingborg, hvorfra de fleste af brugsens varer blev distribueret.
Ved starten af denne periode blev vedtægterne fornyet. Første punkt blev nu: Foreningens hovedformål er ved fællesindkøb at skaffe medlemmerne gode og uforfalskede varer. Det blev samtidig besluttet at opkræve et gebyr ved indmeldelse på 35 øre, som blev tillagt brugsens reservefond.
Efter 24 år på posten siger uddeler Carl Ahlgren sit virke op, og en ny skal ansættes fra 1.juli 1946. På en ekstraordinær generalforsamling den 23. juni 1946 præsenteres 3 kandidater ud af de 70, som havde søgt stillingen. Ved første afstemning blev den første sorteret fra. I anden afstemning blev Asger Kongsted Jensen, Fodby valgt foran Erik Hansen, Hyllested. Asger Kongsted Jensen mente senere, at han blev valgt fordi han havde den kønneste kone, og kunne spille L`Hombre. Forinden havde de tre ansøgere været rundt hos medlemmerne for at præsentere sig.
Kongsted Jensen startede med en omsætning første år på kr. 230.000, og sluttede 40 år senere i 1986 med kr. 4,9 mill. Dividenden blev bevaret helt til 1985 og var på mellem 5 og 6 %. Gennem alle årene blev der hele tiden fornyet og bygget til. Den helt store ombygning blev foretaget i 1966, hvor handelen i byggeperioden blev flyttet til forsamlingshuset. Ved indflytningen til den nyrenoverede butik blev forsamlingshuset nedrevet og grunden omdannet til parkeringsplads for Hyllested Kirke og Brugsen.
Ved opløsningen af Hyllested forsamlingshus, blev formuen delt mellem gadelys i Hyllested og den nybyggede hal i Dalmose.
At man stadig tænkte på andet end omsætning og penge kan man erfare, da bestyrelsen nedsætter et kulturudvalg i 1949. Det bestod af uddeleren, Mads Muusman, Sdr. Jellinge og lærerinde Frk. Sørensen, Hyllested. Hvad udvalget skulle beskæftige sig med, er ikke helt klart, men bogsamlingen fik stadig tilført midler. Den skulle vedligeholdes og udvides, det var en af udvalgets opgaver. Udlån og vedligeholdelse af denne bogsamling ophørte i 1970, hvor materialet blev overgivet til biblioteket i Dalmose.
I august 1965 overtages Hårslev Brugsforening. I en periode på 6 år drives stadig et udsalg i Hårslev, men i 1971 er det slut, og bygningerne i Hårslev sælges til Hårslev Efterskole for kr. 135.000.
Allerede i 1966 begynder man i bestyrelsen at gøre sig tanker om at flytte til Dalmose. Grunden, hvor senere Nilfisk byggede, var udset til at huse en ny forretning. Gimlinge Brugsforening blev anmodet om sammen med Hyllested, at gå sammen om byggeriet. Gimlinge Brugsforening afslog dog denne ide.
Indtil 1965 handlede man i Hyllested Brugs med grovvarer til landbruget. Korn og foderstoffer, markfrø, smøreolie og meget andet. Det samme gjorde brugsforeningerne i omegnen. Med dannelsen af SAG i Dalmose 1965, overgik denne omsætning til dette nye andelsselskab. Også handel med kul, koks og fyringsolie, blev flyttet til SAG, til det nyoprettede brændselsselskab. Tilbage i brugsen blev standerne med benzin og diesel.
1961 blev gdr. Ejner Trosbjerg valgt til bestyrelsen i brugsen, og i 1968 afløste han gdr. Kaj Rasmussen som formand. Denne post bestred Ejner Trosbjerg frem til 2004. Sammen med Kongsted Jensen ledede de med stor dygtighed og autoritet brugsen frem mod 100 års jubilæet i 1985. De deltog samtidig i baglandets debatter og beslutninger, henholdsvis i Danmarks Uddelerforening og kredsbestyrelsen i FDB
7. juni 1985 blev brugsens 100 års jubilæum fejret med en stor fest i Dalmosehallen. Aftenen begyndte med en generalforsamling og herefter var medlemmer, bestyrelse og personale samlet til en festlig aften. 135 var mødt op til spisning, taler og dans til Erling Olsens orkester.
Her i hundredåret for Hyllested brugsforenings grundlæggelse stod man i foreningen overfor store udfordringer. Den store E 2 var åbnet ved Slagelse, discountvarer og butikker var dukket op alle vegne. Det kunne ikke skjules, at også brugsen måtte gøre noget. I Hyllested blev dividenden skrinlagt. I stedet blev en række dagligvarer nedsat, for på denne måde at kunne konkurrere på prisen.
Kongsted Jensen ville i 1986 kunne fejre 40 års jubilæum som uddeler, og havde meddelt bestyrelsen sin beslutning om at træde tilbage samtidig.
Men lige nu fejrede man de første 100 år. Og selvom det her på det sidste kneb med at følge med inflationen og overskuddet var faldende, så var man så godt konsolideret, at renter fra formuen kunne skjule en svagere drift. Og man var meget opmærksom på nye muligheder.
25 år i Dalmose
Disse nye muligheder opstod i foråret 1986. Købmand Svend Erik Christensen Dalmose ønskede at afhænde sit Spar Marked på Lodsvej. Han rettede derfor henvendelse til Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers centralafdeling i Vordingborg, og tilbød dem at købe forretningen i Dalmose.
Herfra forelagde man straks for Hyllested Brugsforenings bestyrelse tilbuddet fra købmanden, og spurgte om ikke det var en mulighed for brugsen i Hyllested, at købe butikken i Dalmose, og simpelt hen flytte brugsen dertil. FDB ville i så fald hjælpe til med juridisk og økonomisk ekspertise.
Brugsens bestyrelse var hurtigt enige om at indlede forhandlinger om købet. På et møde i Vordingborg den 3. April 1986 enedes man med købmand Svend Erik Christensen om at Hyllested Brugsforening overtog forretningen den 14. Juni 1986 til en pris på 2 mill.kr. plus det varelager der var tilbage efter et ophørsudsalg.
På dette tidspunkt var der allerede igangsat en søgeproces efter ny uddeler til Hyllested Brugs, da Kongsted Jensen havde opsagt sin stilling pr. 1. Juli 1986. Da forholdene nu var meget ændret blev denne proces stoppet, og en ny sat i gang. Denne gang til den nye brugsbutik i Dalmose.
Bestyrelsen var den 28. april samlet på Vordingborg centralafdeling for blandt 15 ansøgere at vælge ny uddeler. Valget faldt på uddeler Arne Vincentz Larsen, Køng og starttidspunkt den 1. juni 1986. Det blev samtidig besluttet at brugsforeni ngens nye navn er Hyllested-Dalmose Brugsforening AMBA.
Efter 4 dages omforandring til brugsbutik, åbnedes butikken i Dalmose den 18. juni 1986. Samme dag blev butikken i Hyllested lukket, og en epoke i Hyllested var slut. Senere på sommeren blev butikken i Hyllested solgt for kr. 600,000 til en entrepenør fra Sorø.
Med købet i Dalmose fulgte et smertensbarn, en Bodega. Spar 2 hed den. Lejeindtægten kunne brugsen godt bruge de første par år, men det var en evig kamp for at få huslejen. Samtidig stod det hurtigt klart at brugsen manglede plads, men først i 1992 lykkedes det at komme ud af lejeaftalen, og den første større udvidelse af butikken kunne begynde.
Ved udvidelsen i 1992 skete først og fremmest forbedringer af varemodtagelsen, større køle og frostkapacitet, større lager og en mindre udvidelse af salgsarealet. En mere omfattende udvidelse blev påbegyndt i 1995,hvor butikken blev ca. 150 m2 større, samtidig blev et nyt vindfang bygget med plads til bl.a. en flaskeautomat.
I disse år holdt også EDB alderen sit indtog, med dankortmodtagelse og elektroniske kasseterminaler, først med håndscanere og senere som vi kender dem i dag.
1995 lukkede Dalmose Posthus, men åbnede igen i brugsen som en postbutik. Den blev fra starten godt modtaget, da det betød en væsentlig udvidelse af åbningstiden i postafdelingen. Det betød også en million udvidelse af omsætningen i brugsen.
I 2000 ønskede ejeren af Dalmose Boghandel at sælge sin forretning. Bestyrelsen blev hurtigt enige om at købe denne, hvilket så skete den 1.5.2000. Boghandelen blev lukket, og omsætningen i blade og aviser samt ikke mindst tips og lotto, blev flyttet over i brugsen. Herefter blev bygningen solgt til beboelse. Dette gav samlet et underskud på ca. kr.300.000, som dog hurtigt var tjent hjem igen ved den udvidelse af omsætningen, som blev følgen.
Den sidste større fornyelse op til årtusindskiftet var etablering af bagerafdelingen. Det blev nu muligt at tilbyde friskbagte brød og kager hele dagen.
En udvidelse brugsens salgsareal var efterhånden ved at være påtrængende. Som en forberedelse til dette blev man enige med SAG om køb af 1200 m2 jord i 2002, som skulle bruges til udvidelse af parkeringspladsen, når den nuværende bygning skulle udvides.
Men først kom et uddelerskifte. 1. juni 2002 stoppede uddeler Arne Larsen og gik på pension. Ud af 15 ansøgere valgte bestyrelsen uddeler Johny Bruun fra Frølunde som ny uddeler.
Udvidelsen af parkeringspladsen blev nu igangsat og 2004 var udbygningen langs med Lodsvej afsluttet. Igen i 2009 var en ny udvidelse, denne gang ud mod Lodsvej, klar til indvielse. Med nyt grøntområde, nyt mejeriområde og en lille cafe, er butikkens areal på omkring 700 m2, har moderne faciliteter til personale, lager og varemodtagelse.
Den gamle brugsforening fra Hyllested er nu i juni 2011, 126 år gammel. De sidste 25 år her i Dalmose. At det i 1986 var den helt rigtige beslutning at flytte til Dalmose, har udviklingen i de sidste 25 år vist. Foruden de mange ombygninger og moderniseringer har også andre forhold haft stor betydning:
1.3.1992 blev ”Daglibrugsen” som landsdækkende kæde en realitet. Brugsen i Dalmose var fra starten med i dette samarbejde om markedsføring, butiksdrift , personale og økonomi.
1.3.1998 besluttedes det at vore kunder aldrig skulle være i tvivl om der var åbent i brugsen. Det var der fra 8 -18 (i dag 7-19) alle dage uden undtagelse. Det var en personalemæssig udfordring, men en stor gevinst for omsætningen.
Stabilitet har præget alle årene. Formænd og uddelere har holdt i mange år af gangen. Personalet ligeså. Økonomien er god, foreningen har været gældfri i mange år.
Til slut som et lille nyt (gammelt) tiltag, så er brugsen igen en slags moderne bibliotek. Helt tilbage i forrige århundrede kunne man låne bøger fra brugsens bogsamling. I dag kan man med sin computer gå ind på Slagelse bibliotekernes hjemmeside, udvælge sine ønskede bøger, musik eller videoer, og næste dag hente materialerne i brugsen. Og efter endt brug igen aflevere dem samme sted. Det er en fantastisk service, som forhåbentlig rigtig mange vil benytte sig af.
————-
Kilder:
Jubilæumsskrift udgivet i anledning af brugsens 50 års jubilæum i 1935.
Forhandlings-protokoller fra 1885 til 2011.
Gdr. Ejner Trosbjerg Dalmose
Uddeler Johny Bruun
Forhv. Uddeler Asger Kongsted Jensen Næstved
Forhv. Uddeler Arne Vincentz Larsen Dalmose
Forfatter: Arne Vincentz Larsen