- 18. juni 2023
- 10:00
- Atkærscenter
IF62 Walk & Run afholder Klovneløb.
Atkærcenteret har i mange år afholdt klovneløbet med stor succes.
Nu er stafetten givet videre til IF62 Walk & Run som håber, at alle igen vil støtte op om løbet.
Alle kan være med. Ruten er ikke lang, og der er ikke krav om at løbe.
Det handler om at have det hyggeligt og samle penge ind til det gode formål
Klovneløb er hyggelige og sociale familieløb, hvor alle der kan kravle, hoppe, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst, for selv de mindste skridt kan gøre en kæmpe forskel. Klovneløb handler om at få en hyggelig dag sammen, når vi kridter banen op med røde næser og samler ind til Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn og familier.
Til Klovneløb vil der være én rute på mellem 1 og 3 km., som er tilgængelig for alle. Derudover vil der måske være yderligere en rute med lidt længere distancer. Til alle løb vil deltagerne modtage et startnummer, en medalje og forfriskninger.
Når du tilmelder dig et Klovneløb er du med til at styrke livsglæden hos børn med sygdom tæt på kroppen. Det koster 70 kr. pr. person at være med. Af disse går mindst 63 kr. direkte til Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn og familier. Og som noget nyt i år, er du som Klovneløber også med til at sikre, at indlagte børn kan være med. Vi rykker nemlig også Klovneløb ud til børneme på hospitalerne. Klovneløb er nemlig for alle – også dem med sygdom tæt på kroppen.
Vi åbner op for tilmelding til Klovneløb 2023 omkring den 1. marts 2023. Følg med her