Flagallé og flag i Dalmose
Vi er en flok frivillige, der har taget over efter nedlæggelsen af Dalmose Borgerforening.
Flagalléen kommer i en trailer med flagstænger og flag, samt nogle flagspyd. Det hele er betalt af Dalmose Borgerforening (nedlagt 2019).
Vi sætter for nuværende flagalléen op til Konfirmation, Fodsporets fødselsdag, Gymnastikopvisning, mv. Da vi ikke altid kan være til rådighed, skal opsætning aftales med Fritze Flink, mobilnummer 21791126 . Der er mulighed for at låne flag og stænger, hvis gruppen ikke kan. De kan lånes af foreninger i Dalmose.
De store flag sættes op af Niels G. Mortensen, der har overtaget efter Flemming Hansen. Flemming har været flagmand i Dalmose i mange år, og er stadig backup hvis Niels G ikke kan. Der flages på de fleste officielle flagdage i Danmark, plus nogle lokale flagdage: ved konfirmation i Gimlinge og Hyllested kirker, gymnastikopvisning i Dalmose Idræts & Kulturcenter, og på Fodsporets fødselsdag. I 2025, regner vi med omkring 23 flagdage.
Niels G vedligeholder de store flag, liner og flagstænger – ved Bongo, på Atkærcenteret og på Dalmose Daginstitution – og Slagelse Kommune betaler for materialerne. Ved det årlige Klovneløb, Atkærcenterets fødselsdag, samt Seniorklubbens julefrokost, flages på Atkærcenteret; ved Dalmose Daginstitutions fødselsdag flages der dér.

