Nyt fra DalmoseGruppen

I sidste uge var der møde i DalmoseGruppen. Det er der ca 5 gange om året. Alle fra området er velkomne og vi vil fremover annoncere møderne på Facebook.

På møderne snakker vi om igangværende projekter og om nye projekter eller om aktuelle emner der har betydning for lokalområdet. Det er også her vi koordinerer kommende events og aktiviteter og hører om hvad der sker af nye tiltag i alle foreningerne og interessegrupperne som tager del i DalmoseGruppen.

På sidste møde havde vi besøg af Aron Hvid som er medejer af Hovedgaden 19 (de forhenværende DaCore bygninger). Det var rigtig spændende og rigtig glædeligt for Dalmose at høre om alle de aktiviteter der nu er skudt i gang i det over 14.000 m2 bygningskompleks.

Læs mere om dette i referatet: https://dalmose-by.dk/wp-content/uploads/2019/03/referat-12_marts-2019.pdf

Aron Hvid fortæller om aktiviteterne på Hovedgaden 19 (de tidligere DaCore bygninger)

Gamle Dalmose – Historien om Dalmose :-)

“Gamle Dalmose”

Husker du da ‘Arnold Rask var på kroen ‘ og vise film?

Vidste du, at Gasolin har spillet i Dalmose ungdomsklub, inden de udgav deres første LP?

Måske er du for ung til at huske dette ? Eller måske  er du tilflytter  ?

Det er altid sjovt, at vide mere om det sted man er vokset op eller flyttet til.

Derfor er vi ved at samle gamle filmklip & foto, så vi kan afholde en aften i Dalmose Hallen med fremvisning af disse. En aften i hyggens tegn. Hvor gamle minder kan opfriskes,  men også hvor byens nye beboere kan komme og lytte med og stille spørgsmål. Hvem vil ikke gerne vide lidt mere om det hus vi bor i? Hvor mange butikker har der været på Hovedgaden og hvor lå de?

Vi (en ad’hoc gruppe under DalmoseGruppen) er som sagt igang, men kan godt bruge din hjælp. Måske har du eller kender en, der har en gammel film eller foto liggende?

Hvis, så hører vi meget gerne fra dig/jer. Skriv til Poul:  bekpedersen@dlgmail.dk

Der bliver løbende lagt info op her på siden under byens dokumenter: 

Gamle Dalmose - Historien om Dalmose

På forhånd tak.

 

Der sker en masse i Dalmose i 2019 :-)

Husk at følge med i aktivitetskalenderen på byens hjemmeside. Der sker mange ting og kalenderen bliver løbende opdateret. Følg med og få skrevet det ned i din egen kalender så du fx ikke går glip af at opleve Jacob Haugaard i Dalmosehallen den 7. november eller noget af alt det andet som sker i Dalmose og omegn 🙂

Aktiviteter i Dalmose og omegn

  • jan 9

    DalmoseGruppen – Offentligt møde

    Møde i DalmoseGruppen på Atkærcentret kl 19-21 Alle interesserede er velkomne Evt forslag til punkter til dagsorden fremsendes til dalmosegruppen@gmail.com senest en uge før

  • feb 3

    DalmoseGruppen – Offentligt møde

    Møde i DalmoseGruppen på Atkærcentret kl 19-21 Alle interesserede er velkomne Evt forslag til punkter til dagsorden fremsendes til dalmosegruppen@gmail.com senest en uge før

  • mar 18

    DalmoseGruppen – Offentligt møde

    Møde i DalmoseGruppen på Atkærcentret kl 19-21 Alle interesserede er velkomne Evt forslag til punkter til dagsorden fremsendes til dalmosegruppen@gmail.com senest en uge før

  • maj 14

    DalmoseGruppen – Offentligt møde

    Møde i DalmoseGruppen på Atkærcentret kl 19-21 Alle interesserede er velkomne Evt forslag til punkter til dagsorden fremsendes til dalmosegruppen@gmail.com senest en uge før

Lys på busterminalen – En kort orientering

DalmoseGruppen har den seneste tid været i dialog med Slagelse kommune og SEAS-NVE udelys som vedligeholder kommunens gadebelysning i Dalmose. Udfordringen er at der ikke er lys i lamperne på busterminalen samt at lyset i fodgængerfeltet og på stien hen til busterminalen er meget ustabilt. Kommunen og SEAS-NVE arbejder på at det kommer til at fungere ordentligt, men der er en lille udfordring i at de høje lamper på busterminalen ligger under MOVIAs drift pt og ikke kommunen. Fejlen ligger formodentligt på denne strækning fordi strømmen kommer derfra. Kommunen er med på at der skal findes en løsning. DalmoseGruppen holder holder fortsat dialogen igang og presser på at der kommer en løsning snart, så lyset virker permanent som det skal.

Dalmose Borgerforening siger tak for festen 17 november 2018

Tak for festen!

Vi er lige nu ved at gøre kassen op efter festen og kan sige at der bliver overskud.

Tak til alle jer gæster for jeres måde at være på. I var klar til at gøre denne aften festlig.

Tak til alle de frivillige, som jo er med til at gøre det muligt at holde fest i Dalmosehallen.

Tak til Dalmosehallen og alle deres hjælpere for servering, mad og den kæmp indsats det er at afvikle en så stor fest.

Uden musik går det jo ikke og der blev spillet op til fest af 3 veloplagte musikindslag ved Leo, Gasbox og Diskotek Explosion. Tak for musikken!

Vi siger også tak til vores sponsorer:

Weisleder Nedrivning A/S, Håndværkervænget 2, 4200 Slagelse

Sparekassen Sjælland-Fyn, Skælskør Afdeling

Dalmose Auto, Hovedgaden, 4261 Dalmose

Palle Maler, Håndværkervænget 4, 4200 Slagelse

Fc VVS Aps, Vemmeløsevej 1, Gimlinge, 4200 Slagelse

Hilsen Fra Dalmose Borgerforenings bestyrelse

 

Dalmose danser for Julehjælp 17. november 2018 kl. 9.30

Traditionen tro afvikler Crossdance™ et velgørenhedsarrangement til fordel for Røde Kors. Vi danser i hele Danmark, med det formål at samle ind til så mange julekurve, som muligt.
Alle billetindtægter og donationer, går ubeskåret til Røde Kors Julehjælp 2018
Følg dette link: https://crossdance.safeticket.dk/events/46400-Julehjaelp_2018_-_Slagelse/ticket 

Kom og vær med. Tag ja-hatten på, en veninde eller andet under armen og kom og hav halvanden times Crossdance-fest ??? Program for Slagelse: Kl. 09.30: 90 min. Crossdance™ Basic v. Sofie Bülow

 

DalmoseGruppens høringssvar på budget 2019-2022

I DalmoseGruppen står vi sammen om at sikre udviklingen i området og dermed også bevare vores institutioner. Derfor reagerer vi også når vi kan se at politikerne har brug for at vide hvad vi gerne vil med vores dejlige by. Lige pt er budgettet for Slagelse kommune 2019-2022 i høring. Vi har gennemlæst materialet og reagerer specielt på spareforslag omkring Atkærcentret. Atkærcentret ser vi som et særdeles godt aktiv for vores lokalområde og et sted med masser af potentiale.

Læs høringssvaret nedenfor her hvis du er interesseret i flere detaljer 🙂

høringssvar budget 2019 2022

Vil du være med i ‘Danmark Redder Liv’?

Vil du være med i ‘Danmark Redder Liv’?

Ad hoc gruppen ‘1. Hjælp ‘ er dannet efter et ønske fra flere borgere.

Gruppen har holdt møde med Rene Arne Bergmann, Funktionsleder, Operativ tjeneste, Region Sjælland.

Et rigtig spændende møde, hvor vi kom frem til at det der vil være relevant for vores by, ville være app’en Danmark Redder Liv.

Vi har afventet at app’en er kommet igang, og det er den nu. Nu er næste skridt at få frivillige som vil være førstehjælpere i Dalmose.

Dette kræver at man har et 1. hjælpskursus som ikke er mere end 2 år gammelt. Hvis man ikke har et sådan, kan vi få en instruktør til Dalmose og afholde et kursus. Dette er gratis og vil kræve at vi kan samle 12 personer.

Hvad det indebærer at være førstehjælper kan du læse mere om på Danmark redder liv.

Bedste sommerhilsner fra

Grethe, Bodil, Tove, Hanne, Erik og Mia.

☀️Sidste frist for tilmelding til 1. hjælps kursus er den 1/9 – på mail : mia.ibsen@hotmail.com